FOREDRAG OM BESÆTTELSESTIDEN
PÅ SPORET AF BESÆTTELSESTIDEN
Over alt i Danmark finder vi spor efter anden verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Vi har alle sammen set de store bunkeranlæg langs den jyske vestkyst og dvælet ved de mange smukke mindesmærker, der er rejst over krigens ofre. Men hvad med de mindre kendte og ofte skjulte spor? Men hvad med flyvergravene dybt inde i de mørke skove, den tyske soldatergraffiti eller de bittesmå skudhuller, der alle gemmer på dybt interessante fortællinger om besættelsestidens dramatiske begivenheder? På baggrund af min nye bog "111 STEDER I BESÆTTELSESTIDEN DU SKAL BESØGE" går foredraget på opdagelse i krigens drama fortalt ud fra netop de spor, der stadig er synlige landet over. Vi skal på opdagelse i storbyens baggårde, i de dybe skove og så langt ude på landet, at de fleste for længst ville være vendt om.
​​
Mail til "kontakt@foredragsbasen.dk" for pris og booking.
SHELLHUSET OG DEN FRANSKE SKOLE
Den fulde historie om det skelsættende luftangreb på Gestapos danske hovedkvarter den 21. marts 1945 og den samtidige katastrofe ved fejlbombardementet af Frederiksberg og Den Franske Skole. En af besættelsestidens mest dramatiske hændelser. En militær succes, men samtidig en menneskelig tragedie, idet bombardementet af det tyske politihovedkvarter lykkedes til fulde, men med cirka 150 dræbte civile danskere som følge – deriblandt 86 skolebørn på den katolske skole på Frederiksberg. Men hvorfor skulle et så risikabelt luftangreb overhovedet gennemføres så sent i krigen, hvordan forløb aktionen og hvordan var efterspillet i tiden umiddelbart efter? De spørgsmål og mange mange flere besvares under foredraget, der på baggrund af min anmelderroste bog fra 2020 minutiøst udfolder den skæbnesvangre dag i 1945.
​
Mail til "kontakt@foredragsbasen.dk" for pris og booking.
FLUGTEN 1943
I foredraget fortælles historien om de danske jøders dramatiske flugt til Sverige. For hvad skete der egentlig i efteråret 1943, da det nazistiske holocausts brutalitet for alvor nåede Danmark? Med Dragør som lokalhistorisk udgangspunkt foldes historien om et af besættelsestidens mest dramatiske kapitler ud. Først fra det brede nationale perspektiv og derefter helt lokalt. For hvad var årsagen til det pludselige skift i besættelsesmagtens holdning til de danske jøder? Hvorfor skulle de med kort varsel ud af landet? Og hvordan håndterede de små lokalsamfund som Dragør den pludselige og massive flygtningestrøm?
​
Mail til "kontakt@foredragsbasen.dk" for pris og booking.
DANMARK BESAT 1940-45
I fem år var Danmark underlagt den tyske nazistiske besættelsesmagt - en tid der er blevet kendt som "de fem lange år". I foredraget "Danmark Besat" giver jeg det helt brede overblik over den danske tid under tysk besættelse. Hvordan påvirkede det den almindelige dansker? Hvem greb til våben og gjorde modstand? Hvem gjorde det modsatte og samarbejdede med besættelsesmagten eller ligefrem gik i tysk krigstjeneste? Er man på bar bund omkring hvad der skete i Danmark 1940-45 er det her et godt sted at starte. Velegnet som enkeltstående foredrag eller som første foredrag i en foredragsrække kombineret med de andre udbudte foredrag.
​
Mail til "kontakt@foredragsbasen.dk" for pris og booking.